Dagens Solsikker

Solsikken – den ikoniske sommerblomst. Stolt, solvendt og karismatisk. Blomsterne kommer direkte fra avleren og bindes i en luftig komposition, hvor hver solsikke får plads til at stråle, som stod den stadig på marken. Let grønt indrammer buketten og fremhæver solsikkens naturlige udtryk – levende, varm og fuld af power. Skabt til at lyse rummet op.
Kun så længe solsikkesæsonen blomstrer.
En Solsikker Vinder

Her mødes den stolte solsikke med sæsonens fine sommerblomster i en lys og farverig, levende sammensætning – fuld af personlighed og varme, bundet med let hånd og sans for det naturlige. Høj og legende, med både kant og blødhed – som en håndfuld sommer i vildt flor. En buket med selvtillid. Skabt til at blive givet videre – eller beholdt selv.
Kun så længe solsikkesæsonen blomstrer.
Van Gogh

En buket inspireret af den hollandske mester selv – vild, vibrerende og fuld af følelser. Van Gogh er en hyldest til det smukke i det uperfekte og til livets lys og skygger.
Her står solsikker i fuldt flor side om side med en enkelt afblomstret – en bevidst kontrast, der minder os om forgængelighedens poesi. Hvide liljer lyser op mellem mørk rævehalegræs, kamille og vilde grønne former. Buketten er skulpturel, luftig og dybt sanselig. En komposition med kant og karakter, til dig der elsker blomsterkunst skabt med samme frihed som et lærred – lidt råt, lidt smukt og helt sit eget.
Kun så længe solsikkesæsonen blomstrer.
Dagens Hortensia

En buket skabt på naturens præmisser og med kærlighed til det enkle og ærlige udtryk. “Dagens Hortensia” er vores hyldest til den storslåede hortensia – direkte fra gartneren. Farverne på hortensiaerne varierer med naturen, og bindes med grønt, let sommergræs og, i plus-størrelsen, farverige sommernelliker, som tilføjer højde, dynamik og et kunstnerisk twist. En livlig og karismatisk buket, skabt til at glæde og overraske. Kun så længe hortensiasæsonen blomstrer.
Nordlys

Nordlys er en vild, men harmonisk buket, der balancerer det rå og det raffinerede. Den forener lyse nuancer, friske grønne toner og diskrete farvespil, der tilsammen skaber et drømmende og levende udtryk. Inspireret af nordens skiftende lys fremhæver buketten naturens skønhed med sine lette, svævende former og dynamiske teksturer.
Perfekt til enhver anledning. Nordlys bringer et strejf af friskhed og elegance ind i dit hjem, uanset årstid.
Julebuket m. tulipaner

I år har vi skabt denne smukke julebuket med friske røde tulipaner dyrket af blomsteravler Henriette i Nysted, kombineret med sæsonens smukke vintergrønt. En betænksom tanke som er oplagt til at fejre julen, hjerternes fest.
Røde tulipaner m. løg

Tulipansæsonen har endelig indfundet sig, og en af vores kære blomsteravlere, Henriette i Nysted, har dyrket de smukkeste sprøde tulipaner, som du kan få leveret direkte til døren. Friskere fås ikke. Den oplagte julehilsen til én du holder af, som fortjener en kærlig tanke.
Julekurv

Vælg mellem tre størrelser af vores julegavekurv, der inkluderer hvide tulipaner, brown ale øl, mandler og kogler. Opgrader og tilføj ekstra øl, små kogler samt lækkerier som chokolade. Den perfekte gave til at sprede julestemning og glæde til familie, venner eller kolleger.
OBS: I plus versionen er lakrids erstattet med lækker håndlavet chokolade fra Ankers Chokolade.
My Future

I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp har vi skabt “my future” buketten. Buketten er høj og luftig og sammensat af sommerlige solsikkeblomster, der symboliserer håb og lys i fremtiden. Når du køber buketten, donerer du automatisk 25 kr. til unge flygtninge, så de kan danne sig et grundlag for en bedre fremtid.
Tak for dig mor

“’Tak for dig mor” er et gavesæt, der forkæler både ganen og synet. Sættet indeholder lækker økologisk chokolade fra Ankers Chokolade, en frisk flaske rosé og vores smukke ”For altid min mor” buket. Den perfekte måde at hylde mor og hendes kærlighed på i anledning af Mors Dag.